Over jorden – under himlen

Louise Sass

Det var oplevelsen af et helt særligt naturrum på en strand på Hawaii, som inspirerede Utzon til kirkerummet i Bagsværd. Når Louise Sass kalder sin installation til gallerigangen Over jorden – under himlen er det selvfølgelig med Utzons inspirations-kilde i baghovedet: stranden på Hawaii som et konkret og fysisk sted mellem himmel og jord, hvor begge elementer, himlen og jorden, var særdeles nærværende.

Louise Sass’ tekstiltryk har klare naturreferencer og er tydeligt inspireret af Bagsværd Kirke. Man får umiddelbart horisontfornemmelser af de vandrette linjespil, og monteringen af tekstilerne med blødt foldede kanter leger åbenlyst med loftet i kirkerummet. Det rigt nuancerede og dybe farvespil i trykkene minder om lysets diffuse clair-obscur-lignende virk-ning på Utzons store betonkonstruktion, hvis fine bræddeforskallingsmønster i øvrigt også er et (af)tryk.

Men foldningerne handler også om noget andet for Louise Sass. De handler om at fremhæve det tekstile; det bløde, føjelige og plastiske ved materialet. Når hun lader stoffet stå med rå kanter og visse steder uden farve, er det også ud fra ønsket om at pege på det tekstile, altså på de egenskaber, som er særlige for netop det materiale, hun arbejder med. Og fordi hun er optaget af overgange – ikke mindst mellem motiv og baggrund.

En lignende tilgang har hun til farven. Tekstilerne er udført i hånden med såkaldt overtryk, hvor transparente tekstilfarver trykkes i 3–5 overlappende lag. Farverne er altså ikke blandet sammen forud for trykningen. Særlig interessant er det, at Sass trykker med en ret begrænset farvepalet: rene nuancer af gul, rød blå og sort i varierende styrke. De mange fine nuancer i de færdige værker opstår således pga. farvepigmenternes fysiske og konkrete samspil med hinanden, tekstilet og lyset. Lagene giver en helt usædvanlig dybde i farven.

Louise Sass er optaget af at udforske teknik, materialer og farver samt de muligheder, som opstår, når de håndværksmæssige processer presses til grænsen. Den undersøgende arbejdsproces er en væsentlig del af det færdige udtryk. Evnen til, med en konkret, systematisk og nærmest videnskabeligt rationel tilgang, at skabe stærkt poetiske værker, gør Louise Sass beslægtet med Utzon. For udover de umiddelbart iøjnefaldende motiviske sammenfald eller ligheder, er der simpelthen også et dybere familieskab imellem de to formgiveres tilgang til deres kunstneriske arbejde.

Over jorden – under himlen er på den ene side en konkret og pragmatisk stedsangivelse, men har på den anden side også en åndelig dimension; der er som bekendt “mere mellem himmel og jord…”. Endelig kan titlen læses som en henvisning til selve livet – aktiviteterne mellem himmel og jorden. Det fremhæves ofte som en af de store kvaliteter ved Utzons arkitektur, at den giver plads til menneskelig udfoldelse. Den er åben og foranderlig. Tænk bare på, hvor stor en rolle lyset spiller i Bagsværd Kirke – lyset, som jo i den grad forandrer sig med vejr, vind og årstider.

Louise Sass’ tekstile værker er også både imøde-kommende og foranderlige. Teknikken og det lagdelte, som er taget med ud i monteringen, gør værkerne skitseagtige og procesorienterede – åbne, levende og inviterende. Lagdelingen interagerer desuden med gallerigangens lag af systemer og binder værkerne til stedet. De på én gang konkrete og stemningsskabende værker skaber i kraft af det rigt nuancerede farvespil intime rum i gallerigangen – en intimitet, som forstærkes af det tekstile, der desuden giver værkerne en stærk kropslig karakter.

Over jorden – under himlen er “bare” et sted – der vi er. Men Louise Sass får foldet dette sted både ud og ind, op ned og rundt og vist os, at det er et sted med en meget høj grad af kompleksitet.

Katrine Borup, kurator TIL STEDEt